Da jeg blev kaldt til min første jobsamtale som præst, spurgte menighedsrådet mig, om jeg skulle have flere børn, nu hvor jeg havde fået en ny mand. Jeg svarede, at jeg ikke vidste det på nuværende tidspunkt. Senere blev jeg ringet op: Jeg havde ikke fået stilingen, fordi menighedsrådet vurderede, at det var ret sandsynligt, jeg ville få børn og skulle på barselsorlov inden for de nærmeste år.
Jeg blev faktisk gravid et halvt år senere. Men undrer mig over, hvorfor vi kvinder skal være handicappede af vores biologi. Er det ikke i hele samfundets interesse, at vi går gravide i 9 måneder med morgenkvalme, træthed og måske bækkenløsning og dårlig lænd? Er det ikke i danskernes interesse at vi føder med smerter á la 11 brækkede ribben og kommer os efter fødslen og ammer vores børn? Skal vores mulighed for at tjene penge og forsørge vores familie virkelig nedsættes, fordi vi yder et uundværligt bidrag til samfundets reproduktion? For hvis dette er tilfældet – så må mændene tage deres tidligere forsørgerforpligtelser på sig igen, og sikre, at vi kvinder har brød på bordet, når vi mister karrieremuligheder, fordi det er os, der har hele den fysiske byrde ved familieforøgelsen!

























