Navn Odile Poulsen

Roskilde Festival, jeg var ung. Og havde egentlig aldrig tænkt det ku være farligt. At være kvinde på festival. Vi var jo flere sammen, venner der passede på hinanden.

Jeg var gået helt bagom dansen og lå og sov om eftermiddagen i en af mine venner telt, hvor vi var i lejr.
Da jeg ligger og sover, vågner jeg ved at der sidder tre fyre omkring mig. Flere af dem havde hænderne på min krop, nogle af dem var inden under min trøje; på min ryg og rundt på maven.
– Ej, se her ligger en smuk pige. Hvor er hun dejlig,mand! Man kan slet ikke lade være med at røre! Fyrene sidder på hug omkring mig, med hver deres ølflasker. Smiler. Er blide. Venlige Indsmigrende.
Men de har hænderne inde på min krop, endda på min nøgne hud. Jeg er forvirret; hvem er de, hvorfor sidder de og rører ved mig? Hvor kom de fra? Kan jeg ikke bare sove i fred?

Mit store held er, at netop som jeg er ved at vågne rigtigt kommer min bedste ven ind gennem teltåbningen.
– Hey, hvad laver I her? Ikke uvenligt, heller ikke imødekommende. Bare bestemt.

– Nå, sorry mand! Vidste sgu´da ikke det var din dame! Alt okay,ikk?! siger de til ham mens de er hurtigt på benene. Inden jeg når helt at reagere er de på vej ud bag min ven. – Vi gjorde hende jo ikke noget, vel?

Peter kommer hen til mig. Sætter dig ned, lægger armen om min skulder.
– Hey, er du ok?
– Ja. Jo. Ja, ja, jeg er. men hvad fanden skete der lige dér? Jeg lå jo bare og sov..?
– Jeg passer på dig, du må ikke sove eller ligge alene her på Festivallen længere. Fra nu af, skal du kun sove når der er nogle af os vågne omkring dig.

Tak for min ven.
Tak for det værste ikke skete lige dér.