Navn

Den forgangne uge har der været to episoder, som jeg har følt mig utilpas ved.

Sidste tirsdag havde jeg været nede at handle og derefter i 7-11 for at købe en sandwich. Klokken var næsten 10 om aftenen og gaden var næsten affolket. Var travlt optaget af at holde styr på min indkøbspose og spise min sandwich på én gang, da en mand skråt bagfra mig sagde “velbekomme” og spurgte, om det var en god sandwich. Meget harmløst, så jeg stoppede op og talte lidt med ham. Han syntes bare, jeg så ‘lovely’ ud, så han kunne *overhovedet* ikke lade være at stoppe op og tale med mig. Jeg følte mig ikke specielt ‘lovely’, og jeg ville egentlig gerne bare hjem og sætte min letmælk i køleskabet.
Han spurgte ind til, hvad jeg havde lavet, hvem jeg skulle mødes med, hvor jeg boede, og jeg undveg beklemt hans spørgsmål.

På et tidspunkt fik jeg flettet ind i samtalen, at jeg skulle flytte sammen med min kæreste meget snart, og han blev skuffet og sagde, at “det var da en skam, for han havde ellers været tæt på at kidnappe mig til en kop kaffe”. Det lo jeg nervøst af, og så fik jeg mumlet, at jeg altså også måtte se at komme videre, for jeg skulle mødes med min kæreste. Han rakte armen frem for at trykke min hånd farvel, og da jeg forsøgte at trække den til mig igen, gav han ikke slip. Han stod bare og stirrede på mig med at klamt smil og holdt fast i min hånd og mit håndled. Han gav først slip, da jeg meget bestemt sagde, jeg virkelig skulle gå, og samtidig begyndte at vende mig væk. Jeg kiggede bagud mange gange, fordi jeg var bange for, at han ville holde øje med, hvilken bygning jeg gik ind i.

I torsdags var jeg i byen med to veninder. Vi stod udenfor baren og røg, og jeg stod med ansigtet vendt væk fra gaden. Så kom der en mand bagfra og begyndte at tale om et eller andet, der var meget smukt. Jeg troede, han hentydede til den plante, der stod ved siden af mig, og jeg blev lidt forvirret, fordi den altså var stendød og ikke særligt pragtfuld. Det var først, da jeg mærkede hans finger, der gled ned over tatoveringen på min ryg, at det gik op for mig, hvad han hentydede til. “Den er meget smuk. Det er sådan noget fra naturen, ikke?” Og så gjorde han det igen. Hans finger på min ryg. Han havde ikke engang set mit ansigt, og jeg havde ikke set hans, og jeg havde allerede hans hånd på min krop.