Kvinde 40 år

Da jeg var 15 eller 16 skulle en veninde og jeg ind til København. Vi satte os i S-toget (det gammeldags med flere kupeer i hver vogn.) Min veninde satte sig med ryggen til resten af vognen og jeg vendte den anden vej. Vores vogn er næsten tom.
I kupeen overfor mig sad der dog en mand på 24-28 år. Han sad bare og stirrede på mig. Og smilede. Jeg synes det var ubehageligt, men forsøgte at koncentrere mig om min veninde.
Men da jeg tilfældigvis kom til at kikke over på manden igen, havde han åbnet sine bukser og trukket sin pik op. Han gned den mens han lavede klamme grimasser med munden og tungen, som om han indbød mig til at komme hen og tage den i munden.
Jeg var helt paf og prøvede at kikke væk. Jeg kunne jo ikke gå, for toget kørte og for at komme længere væk, skulle jeg igennem hans kupe. Jeg sagde heller ikke noget til min veninde, for jeg synes ikke at hun behøvede at udsættes for hans ulækre tilnærmelser. Da toget endelig stoppede, tog jeg hendes hånd og flygtede ud. Langt før vi nåede København.

Ugen efter så jeg ham dog igen. Jeg arbejdede som frivillig i en lille butik. Han stod ude på gaden og kikkede ind af vinduerne og havde tilsyneladende genkendt mig. Jeg blev pissebange og skyndte mig hen til døren, som jeg nåede at låse inden han kom ind i indhakket som døren var i. Derefter bankede han på, men opgav og trak atter pikken ud af bukserne. Så stod han bare der og onanerede uden at nogen kunne se det. Og jeg kunne ikke gøre andet end at vende ryggen til. Jeg burde nok have ringet til politiet, men tanken faldt mig slet ikke ind. I stedet stod jeg bare fastfrosset og kastede ind i mellem et blik over skulderen for at se om han var væk. Og på et tidspunkt var han det. Han havde dog efterladt et lille minde, der gled ned af butiksdøren.
Jeg vendte aldrig tilbage til butikken og var i lang tid utryg ved at gå rundt i byen alene.