Jeg leger med mine to piger på 4 og 5 år på legepladsen, og de klatrer helt op i toppen af klatrestativet. To kvinder og en mand kommer forbi. Alle tre siger, uafhængig af hinanden: “Sikke nogle seje drenge, du har.” Ingen af dem registrerer, at mine børn er piger – de går bare ud fra, at kun drenge kan klatre så godt.
I skolen har min ældste datter på 15 år valgt motorlære. Hun er den eneste pige på holdet. Og så tænker jeg, at hverdagssexismen også går den anden vej: For hvad forbyder kvinder at klatre højt op – og lære at reparere deres bil og knallert selv? Hvad holder os tilbage? Kan vi ikke, lige så godt som en mand, lære navnene på motordelene, og hvordan de skrues sammen? Hvorfor skal mænd have patent på alt det, som giver adrenalinkick og endorfiner over “godt arbejde” og dejlig høj fart?

























