Jeg er 25 år og læser på universitetet.
I fredags var jeg i fredagsbar i Nobelparken i Aarhus. Inde i baren er der et par unge mænd, som kaster et (uåbnet) kondom hen imod mig. Det lander foran mig på dansegulvet, og jeg samler det op og sender et smil á la “Really? ;)”. Jeg tænker ikke nærmere over det.
Senere på aftenen er jeg på vej hen til min cykel for at tage hjem. Førnævnte unge mænd står udenfor og ryger, og da de genkender mig, råber en af dem, om jeg stadig har kondomet. Jeg svarer ikke vidst ikke rigtigt, men smiler til dem og går videre. Så råber én af dem, højt: “Skal jeg slikke dig i røven?!”
Jeg stopper op et øjeblik og overvejer situationen. Så vender jeg om og går tilbage imod dem. Jeg står nogle meter fra dem – for de er tre, og jeg har ikke modet til at gå helt hen til dem – og spørger, om det var dét, han råbte? Det bekræftede han højt med en skadefro attitude. Jeg råbte tilbage, at det var pisseulækkert og ubehøvlet, og at han skulle holde sin kæft en anden gang. Jeg var rasende, men for ham var det en leg. Han grinede og sagde, at “nogle godt kunne lide den slags”. Jeg bad ham endnu engang om at holde sin kæft omgående, hvorefter jeg vendte om og gik derfra.
Men jeg skulle forbi dem igen, efter at have hentet min cykel. Jeg var så harmdirrende af raseri, at jeg svor, at hvis jeg hørte et eneste pip fra deres rygerflise, så ville jeg simpelthen smide min cykel efter ham. Jeg havde en intens lyst til at sætte mig i respekt på dyrisk, korporlig manér.
Men det værste var, at det var en leg for ham. Han havde ydmyget mig foran en masse mennesker, og det eneste, han fik for det, var skulderklap og et godt grin. Mig? Jeg var snerpen, som ikke kan lide at blive slikket i røven af fremmede.

























