Vi sidder til frokost på mit arbejde 5-8 personer. Jeg er den eneste kvinde i selskabet og der er allerede fløjet et par sexistiske fordomme om kvinder over bordet, som jeg dog vælger at overhøre. Så begynder en af mændene at fortælle om at hans 6 årige datter forleden havde en jævnaldrende dreng på legebesøg. Han fortæller at børnene tumlede i nogle puder og på et tidspunkt lander hans datter tilfældigt med ansigtet i skødet på drengen. Han griner mens han siger “Ja det var jo lidt morsomt hun lå der med hovedet i bukserne på ham, men hun kan jo ligeså godt lære det først som sidst!” Og alle mændene griner højlydt ved bordet, mens jeg bare sidder og kigger væk. Tænk han sagde dét. Om hans egen 6 årige datter. Jeg kan stadig ikke helt forstå det ej heller at hele bordet bare grinede spontant med.

























