Anonym

Jeg har aldrig rigtig opfattet, at mit “nej” skulle tages som et “NEJ!”, og ikke ignoreres. 12-årige mig, som havde dårlig selvtillid og blot ville accepteres af min bedste drengeven. Alligevel følte han, at han skulle true mig med, ikke at ville snakke med mig mere, medmindre jeg udførte oralsex på ham.
Nogle år efter, sov jeg i en campingvogn med seks af mine drengevenner. Jeg lå og puttede med den ene af dem, hvilket jeg var helt med på. Så gik vi en tur, hvor de andre løb væk. Så stod jeg der alene med ham, blev presset ned på knæ og fik holdt mit hoved fast indtil han kom. Jeg sagde nej flere gange.
Jeg mistede min mødom kort efter, til en fyr som stak sit lem op, uden en invitation. Jeg sagde ikke nej.

Jeg har haft sex med ni efterfølgende. To af dem, har jeg ikke prøvet at sige nej til. Har altid skubbet deres hænder væk, hvorefter de har fortsat eller presset mere på. Jeg har endda haft en kæreste, som tvang mig til oralsex og kun brugte mig, når han havde lyst til sex. Og når vi havde sex, blev min stemme ikke hørt.
Men jeg tvivler på min egen troværdighed. Jeg har spillet med under selve samlejet.
Jeg har villet undgå at sove sammen med drenge, fordi jeg ved at de ikke ville acceptere mit nej, og jeg ikke er stærk nok til at slå fra mig. Jeg fik ondt i maven på forhånd og blev ked af det.

Men alle gangene, har jeg dagen efter følt mig klam, beskidt og haft lyst til at slå mig selv i hovedet. Rygterne florerede rundt om mig, men jeg kunne ikke gøre noget. Jeg havde jo sagt nej, eller fjernet deres hænder. Jeg bliver så ked af at tænke på det, selvom det er længe siden. Jeg føler mig udnyttet og som affald. Men det var bare så let at udnytte mig. Følte mig beæret over opmærksomheden fra de flotte populære drenge, fordi de var jo meget bedre end mig.

Nu er jeg 18 og heldigvis mere informeret. Min kæreste har givet mig en mere selvtillid og fået mig til at indse, at jeg er mere værd end “en sidste udvej”. Jeg har dog stadig svært ved at lære, at jeg gerne må sige nej til sex. Har bedt ham om, ikke at lege med sit lem, når jeg har sagt nej, fordi jeg føler det presser mig.

Er ét nej ikke nok? Skal man virkelig råbe og slå, før man bliver taget alvorligt?