Jeg kom forleden til at tale med min veninde om, hvordan ingen af os går eller løber alene om aftenen længere. Vi har begge både set, læst og hørt for meget om overfald og voldtægter mod kvinder, til at vi tør tage chancen.
Før i tiden kunne jeg finde på at løbe i Fælledparken eller skrå igennem samme sted midt om natten på vej hjem uden at skænke det en tanke….,Men det var dengang. I dag ved jeg bedre og det gør mig uendeligt både trist og vred, at vi kvinder ikke bare kan færdes, hvor og når vi har lyst uden at være bange……ligesom mænd kan.

























