Min bror er, af vores musikerfar og andre, altid blevet opmuntret til at underholde, synge og spille. Da jeg sang som barn fik jeg af vide, jeg sang dårligt (af min mor) af andre fik jeg af vide, at piger ikke spiller guitar – jeg var ret musikalsk begavet, men droppede det efter de kommentarer. Pigerne på den røde lilleskole vi gik på, fik altid rytmeinstrumenter, mens drengene kunne spille de fede instrumenter (sang, guitar, bas og trommer) pigerne fik lov til at være baggrundsmusikere -på tålt ophold i mangel af drenge. Min mor især har altid været meget bedømmende, især over for mig, ingen af os skulle tro vi kunne noget. Idag har min bror en masse musikalske- og skuespilsmæssige engagementer, han får penge for at føre sig frem og være kreativ, imens jeg bare er sær og mærkelig, i stor del af familiens øjne! Ting, de havde været færdige af grin over hvis min bror havde sagt/gjort, bliver mødt med misbilligelse når jeg gør det… Har stadig problemer med at synge fx i kor eller andre steder, og synes det er skamfuldt at jeg går og tror, jeg faktisk er sjov og synger godt! Drenge skal føre sig frem og underholde, piger skal tie stille! Selv når de vokser op i kollektiv i 1970’erne…

























