Navn

Tilbage i 2005 i en alder af 21 år, blev jeg udsat for grov sexistisk mobning af to buschauffører hos Movia. Det var en bestemt linje det altid foregik på. Både den ene og den anden sendte kysselyde efter mig, når jeg gik ned gennem bussen, tog mit månedkort og læste mit navn og adresse højt, og forsøgte på kontakt, når jeg kom gående og ikke skulle med. I kan nok forestille jer, hvordan min puls steg, når jeg så den buslinje komme kørende. Efter et halvt år sendte jeg en klage til Movia om de jævnlige oplevelser. Fik to breve tilbage. Vognmanden sagde at jeg skulle gå til politiet. Brevet fra kundeservice beklagede mine oplevelser. Jeg havde ingen beviser, men overvejede kameraernes optagelser i busserne. De to chauffører fandt på deres egen konsekvens inden jeg nåede at gå videre.

Den efterfølgende konsekvens var at bussen på denne specifikke rute fremover kørte forbi, når jeg skulle på. Også selvom der stod andre ved stoppestedet. Dette var måden de to chaufføreres valgte at straffe mig på. Det fik jeg ud af at sige fra over for deres ondskabsfulde sexistiske mobning.

Jeg mistede helt modet, og turde ikke gå til politiet. Når de kunne finde på at straffe mig for at sige fra, hvor langt ville de så mon gå hvis jeg lavede det til en politisag? Så derfor lod jeg det ligge, og gjorde fremover krumspring for at undgå at benytte den buslinje, og gå på hovedgaden hvor den kørte. De to chauffører greb kronisk ind i min hverdag pga frygten for deres psykologisk voldelige sexistiske adfærd, og frygten for hvor langt de ville gå.

Hilsen
Den rasende.