Ønsker ikke at opgive navn

Til julefrokost på arbejdet havde jeg strømpebukser og nederdel på. Min tætte mandlige kollega (som i øvrigt er super flink, går ind for ligestilling og ved, at der ikke er lighed mellem kønnene endnu) holder mig på et tidspunkt på baglåret, da jeg står op ved siden af hans stol. Jeg ville ikke lave en scene og lod som ingenting. Mine tætte kvindelige kolleger sagde bagefter til mig, at de havde syntes, det var for meget, og at jeg skulle havde sagt fra. Jeg var enig i, at det var ubehageligt, men turde ikke sige fra. Jeg skulle jo kunne se ham i øjnene igen mandagen efter, og det ville være nemmere, hvis ikke jeg ødelagde den gode stemning. Det er langt ude, at jeg har det sådan, men nok ikke unormalt.