Min mor siger ofte til mig at man ikke ved hvad man kan tillade sig at sige i mit selskab, når jeg konfronterer folk med de sexistiske/homofobiske/transfobiske/racistiske ting de siger. (selvom de jo bare syntes det er for “sjov”)
Hun tager folk i forsvar når de siger uacceptable ting foran mig, bare for at holde den “gode stemning” ved lige. Hun siger fx at det er mig som tager ting for personligt når jeg syntes det er uacceptabelt at folk jeg knapt kender giver deres negative mening til kende om mit udseende.

























