Jeg var på bar med to veninder og vi sidder og snakker. Det var vores stamværtshus og klokken var lidt over 12 på en hverdagsaften. Et selskab bestående af 4 mænd, sætter sig ved bordet ved siden af. Den ene af dem afbryder vores samtale og spørger hvad vi hedder. Han er højlydt og vi følte nok han var lidt uhøflig. Vi svarede pænt hvad vi hed og forsatte vores samtale. Han hænger med hovedet ind over vores bord og lytter med, men finder åbenbart ikke samtalen interessant, så han begynder at spørge hvad vi laver, hvor vi kommer fra og så videre. Min veninde siger venligt til ham at vi lige sidder og snakker, og gerne vil forsætte vores samtale, og spørger om han ikke vil vente, så vil vi gerne tale med ham senere.
Det får ham til noget mobset at sætte sig på sin plads igen. Men der går ikke andet end 2 minutter før han igen begynder at spørge hvad vi hedder, hvem vi er, hvor vi kommerfra osv.
Vi fortæller ham igen, at vi gerne vil forsætte vores samtale, men at han gerne må være med, hvis han er interesseret i at diskutere cosplay kostumer. Han siger at det er han, så vi spørger om han ved hvad cosplay er, og han mener at det har noget med computerspil at gøre. Det har det ikke, så vi forsætter vores samtale uden ham.
Herefter bliver han vred. Han næsten råber ind over vores samtale “Hvad hedder i, hvor kommer i fra, hvad laver i”. Vi svarer ikke. Han gør det gentagende gange, mens vi ignorer ham og forsætter vores samtale. Herefter sætter han sine fødder op på vores bord. Vi synes han er åndsvag men ignorer det og tænker at han nok snart finder noget andet at bruge sin tid på. Hans ven får ham til at tage fødderne ned.
Kort efter begynder han at sidde og banke sin hånd ned i vores bord. Hårdt. Mange gange, mens han ind i mellem spørger “hvor kommer i fra”. han banker hårdere og hårdere og vores øl skulper. Han forsætter i 10 minutter, med at slå ned i vores bord. Der er ingen der gør noget ved det.
Jeg rejser mig op, stiller mig op overfor ham, og sætter en hånd på hans brystkasse, så han ikke kan rejse sig uden at skubbe mig bagud. Jeg forklarer ham vredt og bestemt, at det han gør er træls og han skal lade være. Vi vil have lov at forsætte vores samtale og hvis han ikke kan være med, så må han tale med sine egne venner. Han siger at der ikke er nogen grund til at blive sur, men de næste 10 minutter fik vi faktisk fred for ham. Herefter begynder han at hænge ind over vores bord igen, og banke ned i bordet igen. Denne gang med sit ølkrus.
Vi sidder to meter fra baren, så jeg rejser mig og beder bartenderen om at få ham fyren til at lade være med at genere os. Selvskabet af mænd bliver henvist til en anden plads og forlader kort efter baren.
Det er generelt mit indtryk, at det er svært som kvinder at få lov at føre en samtale med hinanden, uden at en mand afbryder. Det er som om nogen mænd ikke mener, at kvinders samtaler er interessante og alene af den grund at vi er kvinder føler at de har ret til at afbryde samtaler. Det har jeg oplevet mange gange, men det er første gang jeg har oplevet at en mand, der er blevet så vred over at blive afvist at han spilder hele sin aften i byen på at slå ned i et barbord bare for at genere en og vise at han har ret til opmærksomhed.

























