K

Der var dengang jeg som 16-årig gik hjem fra Christiania, hvor en mand gik bagved mig, hurtigere og hurtigere, kom op på siden af mig, hev mig i armen og forsøgte at trække mig ind bag hegnet på en tom byggegrund. Jeg havde en halvfuld cola-flaske i tasken, som jeg kastede ind i hovedet på ham og så løb jeg op til Christianshavns Torv, bus og sikkerhed.
Der var også dengang jeg var omkring de 20 og var taget med en fyr hjem efter en aften i byen. Han prøvede at stikke sin pik op i røven på mig, jeg sagde nej, han gjorde det igen. Jeg skubbede ham væk og bollede så alligevel med ham, for ikke at være en skuffelse. Selvom det havde gjort skideondt.
Eller dengang, hvor det var mig der havde taget en fyr med hjem og han om morgenen lagde sig oven på mig og stak sin pik ind i mig mens jeg halvsov og jeg sagde at jeg ikke havde lyst. Jeg lod ham gøre det alligevel.
Så er der alle de mange, mange gange hvor mænd har talt så grimt til mig. F.eks. ham, den bekendte af en af mine veninder, som da han fik at vide jeg var gravid, sagde: “Nå, hvem har den skank nu bollet med? Der er sikkert mange at vælge imellem”.

Det er en lillebitte brøkdel af hvad jeg har oplevet. Ligesom tusindvis af andre kvinder. Det værste er, at overskridelserne blev og bliver internaliseret. At jeg – dengang som nu – tænker, at det er en del af det at være kvinde, at vokse op som kvinde. At det er noget man bare tager med sig, for sådan er det jo. Det er forventeligt. Hvordan kan det være anderledes? Historierne blev til jokes og noget jeg grinede af sammen med veninder. For at holde det på afstand. For ikke at se, hvor grotesk det er, at oplevelser som disse skal være et vilkår, når man findes og lever og ånder som kvinde i verden.
Lige præcis den – og de – reaktioner fortæller noget om, hvad det for en kultur og et samfund VI lever i. Ja. Vi. Os. De ‘frisindede’ og ‘ligestillede’ og ‘civiliserede’. Vi er så ‘frisindede’ og ‘ligestillede’ og ‘civiliserede’, at det bliver bagateller. Anekdoter i et kvindeliv. Skygger på væggen og i sindet. Noget der trækkes på skulderen over. For det er jo, hvad man kan forvente, ikke?