Jeg er 23 år gammel nu. Da jeg var 17 gik jeg på højskole, og fik ret hurtigt en bolleven. Dette seksuelle forhold byggede på hemmeligheder, dybe samtaler og en gensidig lyst til at udforske vores egne kroppe, og lære dem bedre at kende til når vi en dag ville finde den helt store kærlighed. Der var altså ikke romantiske følelser indblandet. I starten fortalte jeg slet ingen om dette seksuelle forhold, men måtte senere hen konstatere at alle på højskolen efterhånden kendte til det. Nå, ja ja, det var vel forventet sådan et sted, for snakken går jo hurtigt. En af de gange vi sov sammen var jeg meget fuld, og jeg sagde at jeg ikke havde lyst til sex den aften. Han blev ved med at forsøge at tage mit tøj af, og jeg blev ved med at tage det på igen. Jeg var som sagt meget fuld, og til sidst magtede jeg ikke at gøre modstand længere. Jeg blev ved med at sige “Nej!” og “Stop!”, men han respekterede det ikke. Han voldtog mig. Den næste dag konfronterede jeg ham med oplevelsen, og han undskyldte mange gange, og sagde at han troede at det bare var en leg. Jeg fik vistnok spurgt ham hvordan han dog kunne tro det, når nu jeg havde sagt fra? Men han beklagede, og det ville aldrig ske igen. Jeg accepterede denne undskyldning. Senere, til en stor fest på højskolen, hvor tidligere årgange også deltog, begyndte drengene fra min årgang at tage deres skjorter af under en dans. For sjov begyndte nogle piger og jeg at samle skjorterne op og løbe væk med dem. Jeg har så fået fat på min bollevens skjorte, og han løber efter mig. Da han får fat på mig, hvisker han meget vredt til mig: “Hvis jeg ikke får den skjorte NU, så voldtager jeg dig selvom du har menstruation!”. Ordene klinger stadig meget tydeligt i min erindring.

























