Anonym

Engang hvor vi skulle optræde på skolen, havde jeg fået mig en super fin nederdel, som jeg glædede mig til at have på imens jeg for første gang skulle synge for alle forældrene (på en scene med mikrofon og alt ting) Efter fortalte min veninde mig, at hendes far og storebror havde talt om at jeg lignede lider i nederdelen. Jeg forstod ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre med informationen, men det gjorde ondt. Jeg fortalte det ikke til nogen, men jeg tog aldrig nederdelen på igen. Dengang var jeg 9 år….

Anonym

En aften i byen stikker en fyr sin hånd direkte ind under min trøje (som har V-udskæring) og lægger sin hånd på mit bryst. Jeg har ingen BH på. Jeg skubber hans hånd væk og spørger hvad fanden han har gang i. Han mente at når jeg klædte mig (??) som jeg gjorde, så bad jeg selv om det. Jeg får svaret et eller kækt tilbage, og udfordre ham på hans indstilling og jeg holder fast i ham og hans blik imens. Det havde han ikke regnet med, det var tydeligt, men jeg var rasende og han skulle holde sine klamme fingre for sig selv! Det forstod han til sidst, han ville undskylde men jeg tog ikke imod undskyldning, hvilket provokerede ham – det er ikke altid jeg har overskuddet og modet til at gøre det på denne måde.

Anonym

Dengang min veninde og jeg var i byen og en fyr blev ved og ved med at gøre tilnærmelser. De blev alle afvist, og selvom at jeg ikke er meget for ‘vi er lesbisk’ metoden, gav vi ham den alligevel til sidst. Så bliver han sq ved ‘lad mig se jer kysse’. Jeg bliver stærkt provokeret og fortæller at vi ikke er teenageres længere og iøvrigt slet ikke har noget at skulle bevise overfor ham og at vi kysser, når Vi har lyst til at kysse og ikke pga. At han beder os om det. Derudover har vi en længere snak, som ender ud i at han bliver lidt flov. Det passer både mig og min veninde rigtig fint.

HL

Hørt i Luksusfælden: (Sagt henvendt til manden i familien) “Ja nu har du jo taget hendes (kones) dankort fra hende. Det var godt. Det hører jo med til at være manden i huset at sørge for der er styr på husholdningen”. “Det er godt du kan gå ind og tage ansvar for hende”.

Gamer

Jeg har lige brugt utroligt mange penge på en computer da jeg er meget dedikeret til at spille computerspil i min fritid og arbejder med grafisk design og havde brug for en ordentlig skærm der kan hamle op med krafterne i maskinen, så jeg tog i elgiganten. Da jeg blev hjulpet af den rare sælger så havde jeg selvfølgelig læst op på hvilke specifikationer en god skærm skulle have og det blev hurtigt tydeligt at jeg vidste mere end ham generelt. Han fandt en anden medarbejder til at hjælpe som også vidste meget, men tror det havde gjort lidt ondt på hans ego for jeg blev introduceret sådan her til den nye sælger: ‘Ja, jeg vil ikke sige hun er krævende, men det er hun(høhø)’. Jeg forklarede bare til den nye sælger at siden jeg skal bruge den både til arbejde og fritid og smide en masse penge i det så vil jeg gerne have den bedst mulige skærm for mig. Efter lidt tid sagde den første sælger noget lignende med ‘Nåh er det ikke skønt for dig at få så meget opmærksomhed af os to, men det er jo også muligt for vi har ikke så mange kunder nu.’ og det lyder ikke så slemt men det var måden ham sagde det på. Det er selvfølgelig langt fra det værste chikane at opleve, men jeg er ret sikker på at det var microagressions og hvis jeg havde været en mand så var jeg ikke blevet kaldt krævende og fået antydet at jeg elsker at få opmærksomhed af mænd når jeg bare ville købe et godt stykke elektronik…

anonym

Jeg oplever ofte at mænd “cat caller” efter mig, når jeg går på gaden. Den anden dag var det en fyr, som var yngre end mig, som da jeg cyklede forbi råbte ”Du holder dig godt!”, og da jeg ikke reagerede som han ønskede fulgte op med ”Hey, det var et kompliment, altså”.

Gæst

For tredje weekend i træk blev jeg chikaneret på dansegulvet af unge mænd, som ikke respekterer mine grænser; særligt mellemøstlige mænd har tilsyneladende svært ved at læse mine signaler. En af dem blev ved med at lægge armene stramt om mig og holde mig fast, mens han forsøgte at kysse mig. Det var ekstremt ubehageligt. Hvorfor er det, at man som kvinde ikke kan danse uden at blive grindet af fremmede mænd? Og hvorfor kan man ikke takke ja til en drink i byen uden at skylde fyren noget? Det er uhyggeligt så forskruet et syn, mænd har på kvinder.

B

Da jeg var yngrere omkring 5-6 klasse, skulle jeg sove hos en ven. Han var en ven af familien, og jeg har kendt ham hele mit liv. Vi sov tit sammen, og havde altid gjort det. Den her ene gang lå vi og snakkede i et godt stykke tid inden vi faldt i søvn, eller jeg faldt i søvn. Jeg vågner ved at han rør mine lår. Jeg prøver at lade som om jeg stadig sover, og vender mig om, så han ikke kan nå. Jeg falder lidt hen og pludselig er hans hænder ved min numse, og han prøver at røre mig mellem benene. Jeg vifter han hånd væk er par gange og en af gangene slår jeg ham også. Men det accepterer han ikke. Jeg har rullet mig ind i min dyne, så der er ingen mulighed for at røre mig krop. Istedet tager han min hånd og tvinger den hen til hans penis. Og i lang tid styrer han min hånd, hvor jeg ikke tør gøre noget. Jeg hverken siger noget eller kæmper imod længere. Jeg har aldrig været så bange. Jeg åbnede ikke øjne på er eneste tidspunkt, jeg var alt for bange og troede egentlig ikke på at det skete. Det er aldrig noget jeg har fortalt nogen. Jeg fortryder, jeg ikke kæmpede mere imod, og jeg føler stadig skyld og skam nu efter 8 år.

I det offentlige rum

Min veninde og jeg går på gaden. Pludselig bliver der dyttet, og nogle mænd stikker hovedet ud og råber efter os. Vi blev begge mega forskrækkede og forundrede. Ingen af os forstår hvorfor det så tit sker eller pointen med det.

F

En morgen var jeg på vej hjem efter en meget sen/tidlig vagt. Jeg fik fri kl.7.00 om morgenen og tog bussen til Elmegade. Da jeg stiger ud af bussen, bliver jeg mødt af en meget påtrængende mand: “Hey beautiful. Can I come home with you?” Jeg siger “No, you cannot.” Han bliver ved med at presse og spørge, om han ikke nok må. Han rører mig på skuldrene: “come on beautiful”. Jeg bliver ved med at sige nej og begynder at gå væk fra ham, mens jeg siger: “leave me alone.” Han følger efter mig, og jeg siger det højt, så få andre på gaden kan høre, men de reagere ikke. Han er mit problem. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, for jeg bor tæt på og vil ikke have, at han ved, hvor jeg bor. Bliver enormt stresset og bange over, at han ikke respektere et nej, fordi… hvad kan han så finde på? Efter et stykke tid opgiver han heldigvis at forfølge mig, og jeg er meget lettet. Det er desværre ikke min eneste stalker-historie. Disse forfølgelser af fremmede mænd har resulteret i enormt utryghed for mig, når jeg går alene på gaden. Jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigere, bare ved at mindes denne episode.