Dårligt kropsbillede

Engelsk forskning viser tydelig sammenhæng mellem kvinders dårlige kropsbillede og problemer med at opnå succes i livet, netop fordi samfundet så ensidigt fokuserer på kvinders udseende. Jeg kan sagtens genkende det billede. Min stedfader behandlede mig rigtig dårligt, og allerede fra en tidlig alder blev jeg mobbet, chikaneret og slået af ham. Jeg har tilbragt mange timer enten under min seng eller i et klædeskab af angst for, at han skulle finde mig, og tit og ofte var mit mest trygge tilflugtssted et højt træ i en frugtplantage væk fra hjemmet. Da jeg blev lidt større og kunne forsvare mig selv, “nøjedes” han med at kritisere mit udseende og min påklædning, og kunne altid finde fejl ved den måde, jeg så ud på. Det har, kan jeg nu med alderens klarsyn se, påvirket mit liv utroligt meget, for på trods af at jeg var meget dygtig i skolen og kunne klare komplekse matematikberegninger og også var dygtig til sprog, har jeg altid haft problemer med at præsentere og performe foran andre og få opmærksomheden rettet mod mig, og selv om jeg igennem mange år har undervist, tog det mig ihvertfald 5 år, før jeg kunne føle mig tryg i den situation. Jeg var også et pænt stykke over 35, før jeg tilfældigt ved jobsamtale hos Maersk Data fandt ud af, at min IQ hører til blandt de øverste 3%.

Freja

Jeg var i byen i weekenden med min veninde. Normalt tager jeg ikke i byen, da jeg tit har været ude for, at blive mødt på en respektløs og ubehagelig måde af fremmede. Efter denne weekend er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til at tage i byen igen. Vi gik på Gothersgade, og vi skal til at passere to fyre. Da de nærmer sig, henvender de sig til os. Den ene fyr begynder at røre forskellige steder på mig. Jeg fryser i momentet og føler en kæmpe afmagt i, at han bare tager på min krop. Han komplimenterer mig, men jeg kan ikke lide at han rører ved mig, og det kommer til udtryk, at jeg bare gerne vil have, at han skal lade mig være. Det bliver han fornærmet over, fordi han har komplimenteret mine støvler. Efter han opdager, at jeg tydeligvis ikke bryder mig om, det han gør, går de to fyre. På baren bestiller vi to øl, og så skal min veninde på toilettet. Jeg sidder og læser på min mobil, da en fyr kommer forbi og siger: “Can I put a roofie in this?” og laver en bevægelse med hånden som om, at han putter en roofie i min fadøl. Jeg bliver igen forarget og siger: “Are you kidding me?” Han går sin vej. Selvfølgelig vil jeg ikke have en roofie i min drink – og selvfølgelig vil jeg slet ikke ud for noget som kan forbindes med roofies… Jeg følte mig meget nervøs efter det og holdte strengt øje med min øl. En fyr sætter sig hos min veninde og jeg. Vi gør klart, at vi begge har kærester, som vi er glade for, så hvis han skal snakke med os, skal det være uden bagtanker. Jeg snakker med ham om nogle fælles interesser, vi har. Han siger, at jeg bliver nødt til at være hans kæreste, og at jeg jo ikke har en, fordi det er noget jeg finder på. Vi går med det samme efter dette, fordi ingen af os kan overskue mere. Vi går et hinsides sted hen for at tisse, da vi ikke nåede det på baren, fordi vi bare gerne ville ud derfra. En mand går forbi os, og vi tænker ikke videre over det. Han kommer så tilbage og hiver sin penis ud (som jeg nåede at se var opstemt) og filmer os tisse med sin mobiltelefon. Jeg fryser i momentet igen, og min veninde og jeg skynder os at få bukser på og komme væk derfra hurtigt. Jeg er bange på vej hjem, og jeg får min kæreste til at hente mig efter, at jeg har fulgt min veninde hjem. Jeg bryder sammen over episoderne dagen efter, og jeg stortuder, fordi jeg virkelig føler mig krænket. Nu er det to dage siden, og jeg føler mig stadig mærket af det. Jeg får hele tiden kvalme over ham, der bare tog på min krop ud af det blå og ham der tog sin penis ud og filmede os. Jeg er hele tiden ved at græde over det. Jeg sidder også med en stor følelse af afmagt og følelsen af ingen ret til at bestemme over min egen krop, og hvad den bliver udsat for. Jeg føler mig også nervøs. Jeg føler mig rigtig nervøs, bange og krænket. Jeg ville bare have en sjov og hyggelig tur i byen med min veninde og et par fadøl…

E

Har set en fyr i et stykke tid nu og synes faktisk han er(var) rigtig sød. I dag skrev vi sammen og kom ind på deling af nøgenbilleder. Jeg fortæller at jeg før har prøvet at blive delt i en facebookchat med en masse drenge fra min by. Han svarer at det er noget svineri, men at det jo er svært ikke at dele det når man har sådan en krop som jeg har. Jeg ved at det var ment som et kompliment men jeg føler mig utrolig krænket og som om han retfærdiggør de drenges handlinger. Ved ikke rigtig hvad jeg skal svare tilbage.

K

Jeg tog en fyr med hjem til mig efter en privatfest. Vi havde kysset og flirtet hele aften. Da vi lå i sengen sagde jeg, vi skulle bruge kondom. Han blev fornærmet og sagde jeg burde begynde på p-piller (jeg understreger igen; det er første gang jeg møder ham, og det skulle være et engangsknald). Han tager til sidst modvilligt kondomet på. I løbet af natten/morgenen er han stadig svært utilfreds over kondom, og gør alt hvad han kan for ikke at skulle bruge det, da vi skal have sex igen. Det er svært at beskrive hvordan det kan blive ubehageligt, men det var meget grænseoverskridende at han ikke lyttede på mig og hele tiden forsøgte at overtale mig.

m

Jeg er endelig ved at kunne erkende det, der skete for mig for omkring 3 måneder siden, og kalde det hvad det i realiteten var. Voldtægt. Jeg tog mdma sammen med to venner, og jeg følte det som et godt og trygt miljø. Jeg havde dog fået lidt for meget, og gik kold på en madras på gulvet, jeg var simpelthen bevidstløs. Men i stedet for at tænke, at jeg nok havde brug for lægehjælp eller andet, tænkte min ven, at det jeg havde allermest brug for i det øjeblik, var hans pik. Da jeg vågnede op lå jeg fem meter fra madrassen og havde svage minder om, hvad der var sket. Jeg har en svag erindring om, at min anden ven sagde stop for mig, noget i retning af ‘jeg har ikke lyst til at hun skal voldtages’ (han brugte dirkte dét ord), lige inden jeg døsede helt hen, men at det blev ignoreret. Vi har ikke snakket sammen efterfølgende.

Emma

Jeg havde været på date med en fyr og endte med at tage med ham hjem og sove. Vi begyndte at have sex, og jeg sagde til ham, at han skulle tage et kondom på. Det eneste han svarede til det var “bare lige hurtig” og så fortsatte han uden kondom.

Anonym

Min veninde bor i udkanten af Odense, og jeg havde været hjemme hos hende en aften for at spise og hygge, og så ville vi tage i byen bagefter. Det blev rimelig sent inden vi kom afsted og der var ikke nogen busser på det tidspunkt, så vi valgte at gå ind til centrum. Det havde jeg det fint med. Jeg er vandt til at gå alene om natten og er ikke bange for at møde fremmede. Når vi nærmer os centrum, begynder vi at møde mennesker der går i modsat retning, folk på vej hjem, og jeg holder nok mest øje med dem der tydeligvis har fået noget at drikke. Men alt er normalt og afslappet, og vi går og snakker om et eller andet som jeg er meget optaget af. Så kommer der en mand gående. Jeg lægger ikke mærke til ham før han, i det han går forbi mig, løfter op i min vinterfrakke, tager fat i mit baglår og glider hånden op og tager fat i min røv. Så slipper han og går videre. Jeg reagerede med det samme, og lagde hånden på tasken for i det mindste at sikre mig det ikke var den han ville have fat i. I samme bevægelse vender jeg mig om og råber “HEY”. Jeg føler mig magtesløs når jeg ser han ikke reagerer, og jeg står der og aner ikke hvad det rigtig at sige er, i sådan en situation. Han går videre, med hænderne i sin egen frakke, som om det var noget jeg havde drømt, og han bare passede sig selv. Jeg havde lyst til at løbe efter ham og sparke ham i knæhasen så han snublede. Men jeg gjorde det ikke. Man kan vidst roligt sige min aften blev ødelagt. Og jeg får stadig kvalme ved tanken om hans klamme hånd på mit baglår.

M.

Jeg sås i en periode med en ven fra studiet, og vi havde et seksuelt forhold. Han var aldrig meget for at bruge kondom, og det var altid mig, der skulle sørge for at det kom på. Da jeg lige var blevet tjekket, og derfor vidste at jeg var ‘ren’, insisterede jeg på, at han skulle tage det på, og sagde meget direkte, og jeg ikke havde lyst til at være sammen uden, da jeg vidste han havde andre partnere end mig, og ikke altid brugte kondom med dem. Han havde det på da vi gik i gang, og efter jeg havde fået bind for øjnene, tog han det af og kom i mig. Uden jeg vidste det, vel og mærke. Da det gik op for mig hvad der var sket, blev jeg virkelig vred. Der kunne ikke på nogen måde have været tvivl om at jeg ikke havde lyst til sex uden kondom, jeg havde sagt det til ham meget direkte lige inden, og så valgte han alligevel at tage det af, velvidende jeg jeg ikke kunne se det, uden at sige noget. I starten tænkte jeg om jeg overreagerede, men det var jo reelt sex uden samtykke, og sådan føltes det også. Det er svært at beskrive hvor krænket jeg følte mig i den efterfølgende periode, hvor meget det føltes som et overgreb. Det er ikke rart at føle at éns grænser bliver ignoreret eller overtrådt, især ikke af en person man har den type intime forhold til. Er så vred over det, og over, at han ikke selv lader til at forstå at min mening og mine grænser tæller for noget i den slags relation. Føj.

Sofie

Da jeg gik i gymnasiet cyklede jeg 8 km til skole det meste af året. Dele af turen var over marker og gennem et stykke skov og således temmelig øde. I perioder blev jeg råbt eller dyttet af hver eneste morgen, særligt i forårs og sommermånederne (hvor jeg formoder at det var lettere at se at jeg var hunkøn – og derfor én der skulle anråbes). Lidt for kække og uopmærksomme (drenge)venner på skolen mente at det måtte da være flatterende og skulle tages som en kompliment, men det var simpelthen så utrygt at cykle alene på øde stræk og blive gjort opmærksom på, at man blev betragtet seksuelt af diverse forbikørende. Særligt én dag husker jeg, hvor jeg i sommervarmen på vej hjem fra skole var stoppet halvvejs for et holde hvil og nyde udsigten, men så mange biler dyttede af mig at jeg så mig nødsaget til at opgive mit hvil, fordi det blev for utrygt for mig at sidde der alene – ene pige en ganske almindelig sommerdag i Danmark.

Nemi

Jeg har både i mit tidligere og nuværende studiejob (begge inden for service) oplevet at være objekt for kommentarer, tilbud, grænseoverskridende spørgsmål og lignende, umiddelbart fordi jeg både er en kvinde og skiller mig lidt ud ifht. stil: Jeg har store, synlige tatoveringer og er sædvanligvis iført sort tøj og matchende makeup. Kombinationen af disse ting medfører, at absolut alle regler for respekt og social kotume åbenbart ikke gælder, når jeg bliver addresseret. Nogle af mine mere trættende oplevelser inkluderer: – Da en mand—høj, midaldrende og kunde i butikken—greb mig i overarmene, trak mig ind mod sig, lænede sig ned mod mig og proklamerede: “Jeg skal have et kys på kinden af dig!” Jeg havde sort læbestift på den dag og vidste, at det var dét, det drejede sig om. Chokeret og forvirret fik jeg fremstammet, at det skulle han ikke, og til dette grinede han blot, rystede mig lidt og sagde, at det jo bare var for sjov… – Da jeg, mens jeg var i færd med at hjælpe andre kunder, blev udspurgt om mine tatoveringer og studeret nøje af endnu en midaldrende mand. Da der ikke var flere kunder, som havde brug for hjælp, sagde han, at det var en skam, at mine tatoveringer ikke var mere synlige. Jeg sagde noget i stil med, at jeg nok ville blive upopulær, hvis jeg tog min uniform af, og til dette svarede han: “Nej, jeg tror bestemt, at vi alle ville blive RIGTIG GLADE, hvis du gjorde dét!” Herefter blinkede han, gav mig elevatorblikket og gik. – De utallige gange, jeg har været midt i at ekspedere mænd, som har kigget på mit bryst og sjofelt spurgt: “Hvor langt går den tatovering mon ned?” Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at dette også forekommer, selvom jeg ikke er på arbejde. Jeg er blevet rørt ved og har fået tøj trukket halvt af af fremmede mænd flere gange, for det er åbenbart helt okay; tatoveret hud tæller tilsyneladende ikke som rigtig hud. Jeg gad vide hvor meget af dette, jeg ville have oplevet, hvis jeg selv var en mand?