Helene

Jeg er vokset op med en far, der altid har sagt til mig, at jeg kunne, hvad jeg ville. Samtidig fortalte han ofte over aftensmaden, at han ikke kunne finde på at ansætte en kvinde i en ledende stilling. Hun skal jo på barsel. Desuden er kvinder enten for hysteriske eller for dominerende. Jeg har fået fornemmelsen af, at jeg ikke duer til noget pga mit køn. Til trods for at jeg har fået en god uddannelse. Da jeg blev færdig på universitetet, opgav jeg hurtigt at finde et såkaldt karrierejob. Jeg underviser i dag og er glad for mit job. Men jeg tænker på, om min fars holdninger til kvinder har påvirket mig negativt.

Navn

Brian Mørk har endnu en gang demonstreret, at han ikke hører til i vores tidsalder men snarere i tiden, før kvinder fik stemmeret, for som han siger: “Nu siger jeg lige noget. Så længe piger vælger blomster i panden og hundeørerfilter på telefonen, og drenge spiller Minecraft, så er det ikke noget mirakel, at flere mænd ender i skabende/ledende stillinger. Piger, vælg anderledes.” Ja, der er så meget galt med denne udtalelse, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde. For det første er det en forkert, forsimplet og nedladende fremstilling af piger, da piger selvfølgelig er forskellige indbyrdes. Bortset fra det ser jeg intet forkert i at male blomster i panden og gå med dyrefilter på sin mobil. Det er da langt at foretrække frem for voldelige computerspil, for når det er sagt, er det nemlig ikke primært Minecraft, drengene spiller, idet langt de mest populære computerspil er væsentligt mindre fredelige spil som f.eks. Dragon Age, Dark Souls og World Warcraft, hvor vold, krig, død og ødelæggelse er væsentlige elementer. Undersøgelser viser i øvrigt, at piger langt tidligere og bedre end mænd udvikler deres empati og sociale kompetencer, og hvis jeg skal vælge en chef, vil jeg da til enhver tid foretrække en chef, der er god til at lytte og inddrager medarbejderen i sine beslutninger end en oldschool, konfliktsøgende, aggressiv alfa-han, der kun kender til Top Down ledelse.

Navn

Den løbeklub, der har kåret “Årets kvinderøv” og “Årets mandekrop” er da helt uden for pædagogisk rækkevidde. Skulle det gøre det mindre sexistisk, at man nu for en gangs skyld også inddrager mandekroppen i en konkurrence. I dette tilfælde tværtimod. I denne konkurrence hvor man angiveligt forsøger ikke at være sexistisk, kan man jo alligevel tydeligt se kønsforskellen, fordi man som sædvanligt tager kropsdele af kvinder og seksualiserer dem. I dette tilfælde røven. Manden derimod bliver bedømt på hele kroppen. Mænd bliver i det hele taget ikke inddelt i kropsdele på samme måde som kvinder. Ved at plukke kropsdele ud hos kvinder, hvadenten det er “kasserne”, “stængerne” eller som her “røven” og seksualisere dem og gøre dem til genstand for konkurrencer, dehumaniserer man kvinden og gør hende til et rendyrket objekt for mænds blikke. Det må sgu da heller ikke være særlig fedt som kvinde at løbe foran mænd i den løbeklub og få røven tjekket ud på den der konkurrenceprægede måde, som INTET har at gøre med motion.

Navn

Advokat Rebild G.E. Kaya skriver i dagens debat på Politiken om voldtægtssager og anfører, at mange udtaler sig om frifindelse i voldtægtssager uden at kende til de nærmere omstændigheder. Han siger bl.a.: “Uden at det er møntet på sagen fra Herfølge, skal man huske på, at der kan være flere årsager til, at kvinder melder et frivilligt samleje som voldtægt til politiet. Det kan bl.a. skyldes forskellige psykiske problemer eller psykiske sygdomme, ligesom økonomiske problemer eller “afpresning” kan være et motiv. Fortrydelse kan også være en grund til falske anmeldelser.”……..Først og fremmest tusinde tak til advokaten for at remse diverse kvindelige motiver op for os i sit debatindlæg. Hans fantasi har tilsyneladende kørt på overdrive, da han nåede til punktet omkring afpresning. Man ser det for sig. Kvinden truer sin exkæreste, sin ven whatever med at anmelde ham for voldtægt, hvis ikke han betaler x antal kr ved kasse et. Han nægter at betale og hun anmelder ham. Hvor tit mon det scenarie har udspillet sig i virkelighedens verden og ikke kun været et mafiosoagtigt fantasifoster i en mandlig advokats hjerne…..Senere uddyber han med følgende: “Jeg har efterhånden haft flere voldtægtssager, hvor kvinden bevisligt har løjet om voldtægtsanmeldelser….” etc. Hvis den pågældende advokat virkelig har oplevet så mange voldtægtssager, hvor kvinder har løjet, kan jeg da kun sige, at han rent statistisk har været ualmindeligt hårdt ramt, eftersom det kun er ca. 7% af de i forvejen få anmeldelser om voldtægt, der er falske! Han taler i øvrigt om gruppevoldtægtssag, hvor det ved hjælp af videooptagelser viste sig, at kvinden var gået frivilligt med på “legen”. Videooptagelser som formodentlig var taget af mændene, som deltog og samtidig filmede. Føj nogle svin og så er jeg sådan set ligeglad med, om det teknisk set har været en voldtægt, eller om kvinden har været med på det. Hvad siger 3-5 mænd om en kvinde om et kvindesyn? Og selv om kvinden tilsyneladende i den pågældende sag var med på det, kan det godt nok være svært ene kvinde at modsætte sig en gruppe mænd og hvor mange kvinder mon i virkeligheden er tiltrukket af gruppesex? Næppe ret mange og at mænd er det, siger noget virkeligt negativt om mænds syn på sex og kvinder!

anonym

Først efter at have talt med mine (mandlige) kollegaer om dette, er det sådan rigtig gået op for mig, at det var forkert gjort af min date! Vi var på date, hjemme hos ham. Vi talte en masse om alt mellem himmel og jord og vi kyssede et par gange, aldrig talte vi om sex. Men på et tidspunkt, trækker min date, min nederdel op. Jeg siger “hvad gør du det for?” og han svarer at han tager tøjet af mig. Min respons er, at det synes jeg måske ikke lige han skal gøre. Manden forstår åbenbart ikke hvad jeg mener, eller også er han ligeglad, for han fortsætter hvertfald, selvom jeg prøver at skubbe kjolen ned igen. Han har allerede taget sine egne bukser ned og qua min lille vægt og hans store, muskuløse krop, har han sex med mig. Jeg ligger bare og kigger op i loftet imens jeg tænker “kan han ikke bare skynde sig færdigt, så jeg kan komme videre”. Tydeligvis skal man som kvinde, åbenbart slå, rive eller skrige, før mænd forstår hvad vi mener. Men nej, ikke alle mænd er uforstående! Men vi skal sgu have udbredt budskabet om, at man faktisk siger ja tak, hvis man gerne vil have sex! Og at et nej, ikke altid gives højtråbende, men også i form af at hun fx tager tøj på igen, eller siger ellers tak!

En bror

Min søster havde stærke mavesmerter, men blev af sin læge afvist med begrundelsen, at det bare var hysteri. Efter et år viste det sig, at hun havde galdesten og måtte opereres. Jeg tror ikke, vi mænd i samme omfang bliver beskyldt for, at vores lidelser er psykosomatiske.

Rie

Med overskriften “Kvind jer op” skriver Berlingske i sin leder af 19. maj 2016 om forskellige faktorer, som umuliggør kvindernes vej til toppen i det danske erhvervsliv. Altsammen noget som kvinderne helt på egen hånd må og skal gøre noget ved, hvis vi vil blive til noget stort…….Vi kan bl.a. droppe indkøb af dyre designertasker til 25.000 kr!!! og i stedet investere pengene i et sommerkursus på Harvard (underforstået at mændene selvfølgelig glemmer de fancy forbrugsvaner (dyre cykler, biler mv) og i stedet bruger pengene på dyre uddannelser). Af andre uhyrligheder nævnes, at kvinderne må glemme alt om, at hjemmet skal ligne Bo Bedre med hjemmelavede kager til børnehaven…..det er helt ok at sende aupair’en afsted med børnene….!! (Rart at vide ;). Lederen postulerer i øvrigt, at de fleste kvinder ønsker sig et job, hvor der er plads til familien også, hvilket åbenbart også er dårligt. For det første skyder lederen kvinderne helt utroligt mange klicheer i skoene. Nemlig at vi primært er interesseret i dyrt luksusforbrug (hvem køber tasker til 25.000 udenfor Rungsted og omegn?) og vores ensidige fokus på at vise omverdenen, at vi er dygtige mødre og slet ikke kan sætte alt ind på en strømlinet karriere (ligesom mændene). I stedet burde Berlingske Tidendes leder sætte fokus på de mænd, som sidder på topposter rundt omkring i det danske erhvervsliv og kigge på de mønstre, strukturer og indskrænkende, mandschauvinistiske tankegange, der ligger bag deres fastholdelse af magten. Hvad er det mændene er så bange for? Føler de sig demaskuliniseret og truet af stærke kvinder? Og bortset fra det synes jeg jo i øvrigt, at kvinderne har fat i den lange ende, når de formulerer deres ønsker om et harmonisk familie- og fritidsliv sideløbende med en karriere. Sådan burde også mændene tænke og sådan kommer fremtidens erhvervsliv formodentlig under alle omstændigheder til at se ud, eftersom vi er alt for mange, der knokler alt for meget, mens andre intet har!

T

Går foran tre mænd på gaden, som taler om min prostituerede underbo. Hun er satme grim, bliver der sagt. Men så skal man bare lukke øjnene, for hun kan satme finde ud af at give et blowjob. Hahahaha. Og så er hun billig. På alle måder. Men hun er jo også fejlfarvet, så hun er ikke så meget værd. Hahahaha. Jeg vender mig om, og spørger om de godt gider tale pænt om min nabo, og respektere, at hun er et menneske som skal skal omtales med værdighed. Jeg får så af vide, at det er MIN skyld, at de må gå til ludere. Hvis sådan nogen som mig gad lade være med at være så snerpede, og gad være lidt taknemmelige i stedet for, så ville det ikke være nødvendigt. Desuden ligner jeg en der trænger til at få pik, og det kan de så sandelig godt give mig. Uanset om jeg vil have det eller ej. Jeg beder dem om at gå over på den anden side af vejen, ellers vil jeg skrige at jeg bliver truet med voldtægt. De går over på den anden side af vejen. Alle enige om at jeg er en luder. God weekend. Og lad os så tale noget mere om, at vi skal taaaaaale om mænds problemer ….

Rie

Med overskriften “Selvfølgelig skal kvinder med karriereambitioner stoppe klynkeriet” erklærer Amalie Lyhne i sin blog sig helt enig med Berlingskes leder “Kvind jer op”. AL synes også, at der er 100% lige muligheder for begge køn til at gøre karriere, og at alt andet er klynk. Og hun siger bl.a. omkring hjemmebag og dyre designertasker, som blev brugt mod kvinder i Berlingskes leder, følgende: ” Tja, lidt stereotypt er det vel nok. Men man kan som bekendt ikke tale meningsfyldt om politik uden at generalisere og konkretisere, og ligesom mænd lever fint med, at deres køn bliver associeret med fodbold og øl, selv om det ikke er ALLE mænd, der ser fodbold og drikker øl, så bør vi kvinder også kunne klare en enkelt sætning om en taske, for vi har da bestemt lige så meget humor og overskud, som mænd har – ikke sandt?” SUK! Svært at kapere så meget forstemmende vrøvl på een gang. Men kvinders manglende humoristiske tilgang til at blive beskyldt for at være pyntesyge af de samme mænd, som konstant tilskynder og belønner kvinder for netop det (og kun det) er sgu ikke så underlig…..Og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvilke negative konnotationer, der forbindes med øl og fodbold? Så vidt jeg ved absolut INGEN overhovedet. Og hvornår har kvinder uopfordret givet mænd “gode råd” mht øl og fodbold, karriere, eller i det hele taget noget som helst? Til gengæld får vi af mænd at vide, at vi er både for pyntesyge, overfladiske og storshoppende, og det hele associeres med noget negativt…….Så vi griner ikke…..det skulle da lige være af Amalie Lyhne, der stadigvæk ikke har fattet en bjælde.

Navn

For et par år tilbage skulle min veninde flytte til en større lejlighed i byen, og vi var en større vennegruppe der havde lovet at hjælpe til med at bære op, pakke ud og samle møbler. Så snart vi ankom til lejligheden blev opgaverne uddelegeret, og jeg meldte mig selv som eneste kvinde til at bære op. Vi gik ned til flyttebilen for at komme igang, men da mændende havde mest travlt med at få knappet øl op, gik jeg selv igang, og greb den første kasse der stod ligefor. Jeg nåede dog ikke mere end et par skridt, før jeg fik pæn besked på at sætte kassen fra mig igen. Jeg spurgte hvorfor, og fik svaret at den var alt for tung til mig. Jeg troede først at det var en joke, men efter en smule diskussion frem og tilbage, blev det ret tydeligt at det ikke var. Jeg måtte pænt forklare dem, at jeg snildt kunne klare det, og at jeg iøvrigt havde hjulpet til med at flytte et væld af gange. Det blev dog ikke godtaget, og det endte ud i en 10 minutters lang diskussion om hvorvidt mit køn var egnet til at bære på tunge ting og sager – en smule ironisk – taget i betragtning af, at d’herrer aldrig har set skyggen af en vægtstang. Det gjorde mig så arrig, at jeg endte med at stille kassen fra mig, og i stedet tog en større kommode på ryggen og løb op af trapperne med den. Det har set sjovt ud, men fik dem dog straks til at holde mund. Da jeg til gengæld trådte sådan op i lejligheden, blev jeg alligevel mødt af en måbende forsamling der udbrød:”hold da op, vi anede ikke at du var sådan en pige der kunne tage fat!” – nej hvorfor mon? Og så måtte jeg lige tage diskussion én gang til.